« Alle Begivenheder
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Foredrag med FRANZ BECKERLEE
maj 4, 2024 @ 20:00 - 22:00
175Kr.

Mød Franz Beckerlee og oplev hans fascinerende fortælling live
Når den legendariske musiker sammen med forfatterne til Stonefree – et liv med og uden Gasolin, Thomas
Vilhelm og Niels Ole Baadsgaard, drager landet rundt med et anekdote- og farverigt talkshow baseret
på Franz Beckerlees egen livshistorie; fra de farlige fristelser, det feterede og fortravlede stjerneliv i
Danmarks mest populære band gennem tiden til de personlige og professionelle erkendelser og
kontroversielle indrømmelser.
Stonefree – et liv med og uden Gasolin, der udgives af forlaget Brilleuglen den 7. september 2023, dykker ned
i en usædvanlig opvækst i 40´erne og 50´ernes København, tilværelsen son ung og nygift far, det
frygtløse favntag med avantgarde- og freejazzen som altsaxofonist i 60´erne og inspirationen fra Jimi
Hendrix, der satte sig dybe spor som guitarist i Gasolin med en letgenkendelig lyd dyrket af fans i
Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Der levnes også plads til filosofiske tanker om buddhisme, bluesmusik, meditation og japanske haver
samt den rastløse energi, der driver den daglige produktivitet som kunstmaler og skulptør og
fordybelsen i det, der sker nu og her.
Tim Christensen, Palle Mikkelborg, Peter Ingemann, familie, børn, venner og kolleger bidrager til
portrættet af fænomenet Franz Beckerlee med kærlige, kritiske og kloge betragtninger om konflikterne
med Kim Larsen og Lone Kellermann, op- og nedture, sygdom, solokarrieren, mødet med døden og
udfordringerne med at være forsørger, partner og bandleder. Kort sagt: Franz Beckerlee uden filter.
Der er masser af stof at dykke ned i, når de tre herrer besøger dit lokale bibliotek, spille- og kultursted
for at tale om bogen, Beckerlees bekendelser og den sejlivede rockmytologi, der følger i kølvandet på at
have bjergtaget hele nationen med råt rykkende riffs, hits og klassikere i en lind strøm. Stonefree – et liv
med og uden Gasolin er selvfølgelig med i bagagen og kan blive din signeret efter eget ønske.
Dørene åbner kl 19.00!
Foredraget starter kl. 20.00 og slutter ca. kl. 22.00